"Tågen sneg sig langsomt nærmere og slyngede sig kold og grå omkring de gamle rådne træstubbe. Jeg havde hørt om tågen her på egnen. Folk sagde den var levende. Ligesom resten af sumpen. Ligesom resten af det mareridt jeg havde bevæget mig ind i. Havde det været forbandet svært at navigere før var det umuligt nu. Keltan havde haft ret da han sagde at Phariahnes lys ikke strakte sig til denne egn af riget. Jeg bandede lavmelt for mig selv. En stille vislen svarede mig fra omgivelserne. Intet lys holdt længe her, og jeg vidste at det kun ville blive værre nu tættere jeg nåede på mit mål. Sumpens hjerte. Stedet hvor alt rådenskab havde fortætet sig til menneskelige legmer. Legmer hvis hjælp jeg blev tvunget til at søge. For Katrins skyld…"